Bliv en h@j til nettet

  • Mød andre på nettet
  • Find værktøjer til billedbehandling
  • Opret dine egne dokumenter

Introduktion til kurset >>

Udnyt nettet bedre

  • Tal gratis i telefon
  • Find gamle skolekammerater
  • Lav din egen hjemmeside

Introduktion til kurset >>

Lær at bruge Google's værktøjer

  • Læs nyheder med Google Reader
  • Få overblik med Google kalender
  • Få en e-mail adresse med Gmail

Introduktion til kurset >>

Ting nr. 6: Google Kalender - sådan får du styr på dine aftaler

Vi har efterhånden alle, flere kalendere som skal tjekkes mange gange om dagen. Google Kalender tilbyder dig at samle alle kalendere i én, med mulighed for at kombinere eller adskille dem, som du har lyst og behov for.

Grundlæggende intro
Google Kalender blev præsenteret i 2006 og forefindes i en velfungerende beta-version. Man skal have en Google Konto for at benytte sig af Google Kalender.
Du kan oprette flere kalendere og dele flere eller enkelte med andre, afhængig af dine indstillinger. Du har altså mulighed for at oprette kalendere sammen med andre, i grupper eller familier, for hurtigt at se hvornår man eksempelvis kan mødes. Det er også muligt at tilføje offentlige kalendere, dvs. højtider, vejret osv.



Hvis du gerne vil læse mere
Vejledning til Google Kalender (Dansk)
Gennemgang af Google Kalender (Engelsksproget)
Videogennemgang af Google Kalender (Engelsksproget)

Hvad kan jeg bruge det til?
Google Kalender er et værktøj for dem, som dagligt arbejder med flere kalendere samtidig. Google Kalender gør det muligt at kombinere flere kalendere og gør det nemmere og hurtigere at lægge aftaler eller gøremål ind, samtidig med at man undgår at skulle tjekke flere forskellige steder.
Jeg kombinerer selv min privatkalender med min arbejdskalender, hvilket gør det meget nemmere f.eks. at koordinere arbejdstiderne med fritidsinteresserne. Oveni dette så er det også muligt at modtage påmindelser, så du ikke glemmer vigtige datoer.

Sådan kommer du i gang
Du gør igen brug af din Google Konto og under ”min konto” finder du de Google Produkter, som du benytter samt andre tilbud. Herunder finder du bl.a. Google Kalender.

Start med:
Google startside: www.google.dk og log ind, vælg ”Min konto” og derefter ”Kalender”.

Vælg ”Mine kalendere”, opret en kalender og tilføj indhold.

Vælg ”Mine kalendere", ”Indstillinger” og tilpas sprog, tidsformat, visning, deling osv. Dette er de overordnede indstillinger for alle dine kalendere.

Opret endnu en kalender, f. eks. arbejdskalender og tilføj indhold. I menuen til venstre er det nu muligt at markere den kalender, eller begge, for at se indholdet, samt vælge hvilken farve du ønsker teksten for den enkelte kalender skal have.

Nu vælger du igen ”Indstillinger” og klikker dig derefter ind på den enkelte kalender for at tilpasse indstillingerne for den enkelte kalender.

Tilføj en vens kalender - vælg ”Andre kalendere”.

Du kan evt. også lege med…
Planlægger du en begivenhed, en fest, så kan du oprette invitationer, sende påmindelser og holde styr på, hvem der har svaret i selve Google Kalender.
Det er også muligt at kommenterer på aftaler og invitationer direkte i Google Kalenderen.

Alternativer
Der findes en masser alternativer til Google Kalender og det er naturligvis en god ide at kigge rundt på nettet efter forslag. Jeg har valgt at anbefale Calgoo, som et alternativ til Google Kalender. Calgoo er rigtig god, hvis man deler kalendere med venner eller familie, som benytter sig af forskellige udbydere. En anden fin applikation til sin kalender er Remember the Milk, det er ikke en kalender, men en form for huskeliste som kan kombineres med online kalendere.

Calgoo er et amerikansk kalenderdelings program som downloades til computeren, og som gør det muligt at synkronisere med bl.a. Gmail og Outlook. Calgoo tilbyder en service som gør det nemmere at dele kalendere uanset hvilken udbyder man benytter. Calgoos website og vejledning er godt struktureret og nem både at overskue og arbejde med.

Remember the Milk er, som det fremgår en måde at håndtere opgaver og huskelister på, og som et ekstra plus så findes Remember the Milk i en dansk version. Du kan kombinere det med din online kalender, bl.a. Google Kalender. Remember the Milk tilbyder påmindelser via email, sms eller instant messenger og understøtter f.eks. MSN, Google Talk og Skype osv.

Vær opmærksom på
Det er meget vigtigt at man er opmærksom på sine indstillinger. I Google Kalender kan du oprette kalendere som er offentligt tilgængelige og man skal selvfølgelig vurdere nøje hvilke kalendere man ønsker at dele med andre.

De næste workshops
Google Kalender er en praktisk og anvendelig service, som giver mange allerede benytter sig af. Hvis man allerede anvender en computer op til flere gange dagligt, så er Google Kalender et meget praktisk værktøj at arbejde med, som samtidig samler op til flere onlineapplikationer.

I det næste tema: Video, billeder og lyd vil du blive introduceret for diverse online services som lærer dig at håndtere musik kanaler, egne optagelser osv.

Du kan downloade denne vejledning på:
http://sites.google.com/site/udpaanettet23/filer/06GoogleKalender.doc

Følg med i programmet på www.udpaanettet.dk eller tjek dit eget biblioteks annoncering på hjemmesiden og i dagspressen.

God fornøjelse

PS: Hjælp os med at gøre kommende temaer endnu bedre!
- Udfyld evalueringsskema for tema 1
. Din evaluering hjælper os, uanset om du har leget med én eller flere af lektionerne.
- Evalueringen er anonym, og skemaet tager under fem minutter at udfylde.

1 kommentar:

Glen Madsen sagde ...

Hvordan lægger man en googlekalender op på en hjemmeside?