Bliv en h@j til nettet

  • Mød andre på nettet
  • Find værktøjer til billedbehandling
  • Opret dine egne dokumenter

Introduktion til kurset >>

Udnyt nettet bedre

  • Tal gratis i telefon
  • Find gamle skolekammerater
  • Lav din egen hjemmeside

Introduktion til kurset >>

Lær at bruge Google's værktøjer

  • Læs nyheder med Google Reader
  • Få overblik med Google kalender
  • Få en e-mail adresse med Gmail

Introduktion til kurset >>

Ting nr. 1: Google konto og Gmail

Altid adgang til e-mail, dokumenter, billeder etc.

Har du oplevet at være af sted hjemmefra og pludselig står du og mangler adgang til de ting du har liggende på din computer, f.eks. e-mail, dokumenter eller billeder?

Sådan behøver det ikke at være hvis du har en Google konto.
Med en Google-konto kan du have dine computer-programmer og dine data med på farten. Du kan få fat i programmer og data fra enhver computer med internetadgang.

Det betyder at du kan have adgang til e-mail, kalender, tekstbehandling, regneark, billedbehandling, nyhedslæser og meget mere uanset hvor du befinder dig.Du kan tilmed nemt lave din egen Google startside hvor du har genveje til alle funktionerne.

Du kan nøjes med ét login til alle Googles programmer. Når du først er logget på ét af programmerne kan du åbne de øvrige uden at logge på igen.

I de følgende fem lektioner lærer du om nogle af de programmer som Google stiller frit til rådighed. I denne lektion skal du oprette et Google login for at få adgang til alle herlighederne.

Google konto

For at kunne bruge Googles tilbud skal du have en Google konto. Det vil sige at du skal registrere dig med brugernavn og adgangskode.

Hvis du vil læse mere

Læs om Google konto:
http://www.google.com/support/accounts/

Sådan opretter du en google konto med Gmail

Gå ind på
www.google.dk
Klik herefter på linket Gmail øverst på siden.






















Her Her klikker du på Tilmeld dig Gmail hvis du vil oprette en konto med adgang til Google e-mail (Gmail).

Du kommer nu til registreringsformularen, hvor du skal indtaste nogle personlige oplysninger.























Det er en lang formular, så vi viser den lige over to skærmbilleder…























Udfyld felterne

Som login-navn skal du vælge en Gmail adresse. Når du har skrevet dit valg i feltet skal du klikke på knappen: ”Kontroller tilgængelighed”. Det skal du gøre for at tjekke at adressen ikke er i brug i forvejen.

Vælg herefter en adgangskode som du kan huske. En stærk adgangskode er en sikker adgangskode. Derfor skal striben ud for feltet med adgangskoden helst være grøn. Så er adgangskoden sikker nok.

I boksen Sekundær e-mail-adresse kan du skrive din nuværende e-mail-adresse. Den beholder du selvfølgelig.

Til sidst klikker du på Jeg accepterer. Opret min konto

Hvad har du fået adgang til nu?

Du har nu fået en Google-konto med Gmail.

Du kan altid gå ind på www.google.dk og logge dig på din Google-konto.

Google kontoen giver dig adgang til en lang række programmer som so kan bruge kvit og frit. Det er ting som Google docs (Googles version af Word), Google kalender, Bogger (til at lave simple hjemmesider kaldet blogs), Googles nyhedslæser, iGoogle (der giver dig overblik over alle dine Google-ting) og meget meget mere.

Sådan bruger du Gmail

Du kender sikkert til brug af e-mail i forvejen. Måske har du en Hotmail eller anden webmail.

Gmail er en webmail. Det vil sige at postkassen ikke ligger på din egen pc, men ude på internettet. Fordelen er igen at du kan få adgang til den uanset hvor du befinder dig, bare der er en computer med internetadgang til din rådighed.

Du kan komme ind på din Gmail på adressen:
http://mail.google.com/

Når du er logget på ser du et skærmbillede som dette:





















Som du kan se, er der én uåbnet e-mail i indbakken.

Så er du klar til at gå i gang

Lav nogle af nedenstående øvelser for at lære programmet at kende:




  1. Opret en Gmail konto. Du kan følge fremgangsmåden på de ovenstående sider.
  2. Gå ind på din Gmail og åbn den velkomstmail der ligger til dig.
  3. Du og din sidemand udveksler Gmail-adresser. Send en Gmail til hinanden.
  4. Send en Gmail med en vedhæftet fil.
  5. Udskriv en mail.
  6. Find hjælpeteksterne til Gmail og undersøg deres indhold.
  7. Hvornår markerer man en Gmail med en stjerne?
  8. Undersøg arkiv-funktionen.
  9. Undersøg filtreringsfunktionen.
  10. Læs om Gmails beskyttelse mod spam.
  11. Tilføj en signatur til din Gmail.

De næste workshops

I de kommende 5 uger får du kendskab til nogle af de tilbud som Google stiller til rådighed.

Den første ting vi skal se på er Blogger. Med blogger kan du hurtigt og nemt lave en hjemmeside eller en dagbog på internettet, hvor du f.eks. kan dele dine interesser og oplevelser med andre.

Følg med i programmet på http://www.udpaanettet.dk/ eller tjek dit eget biblioteks annoncering på hjemmesiden og i dagspressen.

Du kan downloade denne vejledning på: http://sites.google.com/site/udpaanettet23/filer/01Googlekonto.doc


Sikkerhed på internettet

Tænk over hvad du oplyser om dig selv. Oplysninger på internettet forsvinder i princippet aldrig. Såvel Google som andre kan have en interesse i at samle oplysninger om internetbrugere. Sådanne oplysninger kan sælges til annoncører eller andre som kan have interesse i at udnytte det kommercielt eller politisk.

Google oplyser at de behandler personlige oplysninger fortroligt. Du kan læse om Googles beskyttelse af personlige oplysninger på:

http://www.google.dk/privacy.html.


Selv om Google siger at de respekterer personlige oplysninger kan du være helt sikker på at det er der andre der ikke gør.

Så pas på dig selv der ude på internettet og tænk lige over hvad du fortæller om dig selv. Det gælder også når du skal registrere dig for at prøve de mange spændende muligheder.

Ingen kommentarer: