Bliv en h@j til nettet

  • Mød andre på nettet
  • Find værktøjer til billedbehandling
  • Opret dine egne dokumenter

Introduktion til kurset >>

Udnyt nettet bedre

  • Tal gratis i telefon
  • Find gamle skolekammerater
  • Lav din egen hjemmeside

Introduktion til kurset >>

Lær at bruge Google's værktøjer

  • Læs nyheder med Google Reader
  • Få overblik med Google kalender
  • Få en e-mail adresse med Gmail

Introduktion til kurset >>

Ting nr. 15: Netdating - find venner og kæreste

"Marianne siger: Er ikke søgende efter kæreste længere, venner af begge køn er velkommen."
Åhh, det var da dejligt! En varm følelse af glæde fylder mig da jeg læser det. Marianne er simpelthen det sødeste menneske. Vi udveksler tit lige et par ord via mail eller chat her på 40plus, og vi har mødtes flere gange, både privat og til en tur i biffen. Jeg mødte Marianne her på 40plus for nogle måneder siden, nogle uger efter, at jeg endelig fik taget mig sammen og fik oprettet en profil. Min mand, altså Jens, synes det var mærkeligt i starten, men nu har han forstået, at det her bare er én af de mange nye måder at være social på - på nettet. Vi har allerede mødt mange dejlige mennesker på disse første få måneder på 40plus, og til sommer skal vi på fælles camping til Spanien med Jørgensens fra Varde, som vi mødte gennem 40plus. Hov! Hr. Jørgensen er online - "Jens!... Jens!!! Kom lige - Jørgensen er på - ja, altså på 40plus - han skriver de gerne vil komme til middag på lørdag."


Netdating - for alle.
Netdating drejer sig først og fremmest om at ville møde nye mennesker. Tjenesterne er i forhold til mange andre sociale tjenester designet, så de opfordrer til åben og opsøgende netværks-aktivitet.

Tjenesterne har forskellige målgrupper og formål, og derfor også forskelligt udseende og funktionaliteter. 40plus.dk er en generel social netværkstjeneste for folk over 40 år, og er et godt eksempel på hvordan dating-tjenester fungerer og hvad de kan bruges til.

40plus fungerer lige som andre sociale netværkstjenester. Du opretter en profil og udfylder den med nogle personlige oplysninger og eventuelt nogle billeder. Vær åben og ærlig - læs de andres profiler - og kontakt de mennesker som du har lyst til. Husk at tjenesterne er til for at supplere andre dele af vores sociale liv, og at tjenesterne er netop det vi gør dem til!

Det er gratis at oprette sig som bruger på 40plus og bruge basis-funktionerne. Man kan også vælge at betale for ekstra-funktioner. Følg med i udviklingen af tjenesterne, for du skal naturligvis ikke betale dyrt for helt almindelige standardfunktioner.

Hvis du gerne vil læse mere.Oversigtssider over forskellige dating-tjenester:
  1. http://www.e-dating.dk/
    "Vi har gjort det lidt lettere for dig og samlet de bedste danske, skandinaviske og internationale datingsider et sted!"

  2. http://www.totaldating.dk/datingsider.htm
    "Danmarks eneste oversigt over samtlige datingsider i Danmark og samtidig en guide til dating på nettet."

  3. http://www.dk-finder.dk/kontakt.htm
    "Dating - alt om online dating."
Mange muligheder:
Der er mange forskellige dating-tjenester - og mange har en speciel profil for at tilbyde en bedre service til en afgrænset målgruppe, men der er også helt generelle tjenester - her er et nogle eksempler, med udklip af sidernes egen præsentation:
  1. http://www.40plus.dk/index.php
    "40plus.dk - dating og hygge for mennesker over 40 år! Velkommen til dette nye og seriøse mødested for personer over 40 år, som ønsker at hyggesnakke, finde nye bekendte, eller måske kærligheden."

  2. http://www.farmerdating.dk/
    "FarmerDating er dedikeret til alle jer på landet, der vil have udvidet bekendtskabet, og alle jer i byerne, der godt vil i kontakt med de dejlige mænd og kvinder på landet."

  3. http://www.singleplus.dk/
    "Socialt netværk for enlige mødre og enlige fædre. Gratis udflugtsguide og arrangement-kalenderen. ... Mange er blevet venner på siden og andre har fundet en kæreste - hvem ved, du bestemmer."

  4. http://www.dating.dk/
    "Dating.dk er danmarks største datingsite - og ældste! Den første version af dating.dk så dagens lys tilbage i 1998 og siden er der sket meget, både mht. brugerantallet, teknikken, sitets muligheder, afholdte fester & rejser!"

  5. http://www.fitnessdating.dk/
    "... et nyt mødested for dig med en fysisk aktiv hverdag. ... Du har mulighed for at søge en kæreste, nye venner, træningskammerater m.v. alle med det fælles - at der også skal være plads til fysisk aktivitet."
Sådan kommer du i gang.
Herunder beskrives, hvordan du kommer i gang med tjenesten 40plus.dk. Er du under 40 år, så vælger du bare en anden større tjeneste, hvor du synes, at du passer ind, fx dating.dk.




  1. Start med at klikke på menuer og links uden at at logge ind - læs lidt om tjenesten.


  2. Gå til startsiden og klik for at tilmelde dig.

  3. Opret en profil - det foregår i tre trin. Du behøver ikke skrive ret meget om dig selv, men det kan du bedst selv vurdere. Sig ja til et gratis medlemskab, så får du normalt alligevel betalingsfunktionerne gratis i en kort periode, og kan lige prøve det hele af.

  4. Klik dig igen igennem alle menuer og links, og læg mærke til at venstremenuerne skifter, alt efter hvor du er henne.

  5. Søg og udvælg dig en person at skrive til. Bare vær ærlig, læs i personens profil og kig eventuelle billeder først. Vær ærlig om hvorfor du skriver, fx at du er helt nybegynder på tjenesten.

  6. Prøv eventuelt den avancerede søgning (læg mærke til at du kan markere flere valgmuligheder i listerne ved at holde 'Ctrl'-knappen nede mens du klikker).
Mange brugere og mange muligheder.
Når du føler, at du er ved at kende tjenesten, så er det nemmere at supplere sin profil med mere information, søge på det rigtige, og komme i gang med at skrive til andre. Det er vigtigt at være opsøgende, ærlig og åben.

Noget du skal huske på?
Opfør dig på samme måde, som du ellers gør i dit sociale liv. Husk konsekvent at blokere for brugere, som opfører sig dårligt. Husk, tjenesterne udvikler sig som vi ønsker det, og efter hvad vi bruger dem til.

For dig - eller måske for nogle du kender.
Netdating er stadig lidt et tabu-emne for mange, selv om det jo bare er en måde at kommunikere med andre mennesker på. Det er en fantastisk måde at søge nye venner på - samt til at fastholde og udbygge eksisterende venskaber.

Mange forbinder dating-tjenesterne med det at søge efter en kæreste, og det er der naturligvis masser af gode eksempler på er lykkedes.

Men det er også en genial måde at finde nye venner på.
Prøv det, lær af det, og husk at hjælpe andre du kender med at komme i gang med det sociale internet - også med netdating - det er sjovt :-)

Fremtiden?
Dating-funktioner findes fx også i Facebook, hvor cirka hver fjerde dansker har konto, og Facebook er gratis - tænk lidt over det!

Fremtiden vil byde på avancerede (læs nyttige og sjove og brugervenlige) gratis datingprogrammer til fx Facebook.

At være et åbent, ærligt og opsøgende menneske er en naturlig del af det nye sociale internet - og derfor er dating også allerede en del af Facebook, og vil blive det af alle større generelle sociale netværkstjenester. 

Tvivler du? - så se fremtidens dating her:
http://www.facebook.com/apps/index.php?category=5&type=0&l=en_US

Spar penge - ring gratis!
Har du hørt om IP-telefoni - det at tale i telefon via internettet?
I næste uge kigger vi på telefon-tjenesten Skype, som for mange mennesker helt har erstattet fastnet-telefonen. Ikke bare er det billigere end en fastnet-telefon - det er også både sjovt og smart!

Lokale arrangementer i din kommune?
http://udpaanettet.blogspot.com/2008/08/praktiske-oplysninger.html 

2 kommentarer:

Alencia sagde ...

tja, netdating er særlig populær nu i disse krisetider. Selv dater jeg på E-kontakt.dk

Unknown sagde ...

Har lige den rigtige dating side til xxl size , besøg http://www.xl-dating.dk der føler man sig som prinsesse hverdag og finde og date din drømmemand du kan også besøge vores blog på http://blog.xl-dating.dk/