Nå-da!, "Benny er i dårligt humør", skriver han i sin status. Jeg skynder mig at sende ham et par Facebook-øl og lidt solskin - og kommenterer også lige hans status: Er der noget alvorligt galt? Det er der, det er noget med Pia. Benny sender en privat Facebook-besked og vi chatter lige lidt sammen, for jeg kender Pia godt fra tidligere. Jeg har aldrig mødt Benny - men derfor kan man jo sagtens være gode Facebook-venner!!
Facebook er fantastisk! Folk finder der kollegaer, venner, kærester, arbejde og humor dagen lang - og skriver, kommenterer, quizzer, uploader billeder, spiller, chatter, mailer og... Det skal din familie, dine venner og dine kolleger naturligvis også - Facebook skal simpelthen bare prøves!
På Facebook er det svært at fastholde skillelinjen mellem arbejde og privat, men dét er jo også noget, som man skal lære i det nye sociale internet - eller måske det ikke er så vigtigt ?
Du kan skrive din status, følge med i dine venners status, og (ikke mindst) følge med i hvad de laver, hvem de bliver venner og kærester med, om de får hund og hvordan den ser ud... osv. osv. osv. Det er næsten umuligt ikke at blive fanget ind af, men det er også netop meningen.
Når man er på Facebook, så går tiden ofte forbløffende hurtigt! Simpelthen fordi det er en sjov og nyttig tjeneste. I starten har man jo naturligvis ingen venner, så brug tid på at søge efter såvel eksisterende som nye venner i starten. Så snart du har fundet nogle af dine eksisterende venner, så sørger systemet selv for at foreslå dig dine venners venner som mulige nye venner ... smart :-)
Læs mere.
- Dansk 2008-rapport om danskernes brug af sociale netværkstjenester : http://www.itst.dk/it-sikkerhed/it-sikkerhedskomiteen/arrangementer/privatliv-paa-profilen/hvordan-er-vores-adferd-pa-netverkstjenesterne
- På http://www.it-borger.dk/ er der et par gode artikler om sociale netværkstjenester inklusive Facebook.
- Engelsk Wikipedia om Facebook : http://en.wikipedia.org/wiki/Facebook
- Dansk Wikipedia om Facebook : http://da.wikipedia.org/wiki/Facebook
- Facebook's hjælpesider : http://www.facebook.com/help.php
- Facebooks pressesider : http://www.facebook.com/press/info.php?statistics
- Selvom det er pressesider, så bør du sætte fem minutter af til skimme siderne i presserummet - det er tankevækkende læsning.
- Supplerende artikel fra Kommunikationsforum:
Hvorfor fænger Facebook? af Malene Charlotte Larsen:
http://www.kommunikationsforum.dk/default.asp?articleid=12966
Opret konto og få startet.
Opret konto via den danske Facebook-indgang
http://da-dk.facebook.com/
- Klik på Sign up og registrer dig. Husk at angive korrekt email-adresse, for Facebook sender dig en bekræftelsesmail med et link, som du skal klikke på for at aktivere din konto.
- Når du har klikket på linket i bekræftelsesmailen, så bliver du automatisk logget ind på Facebook, og den foreslår dig, at du finder Facebook-venner via din mail-adressebog. Inviter i processen både eksisterende Facebook-brugere, samt personer i din adressebog, som du tror vil have fornøjelse af Facebook.
- Du kan i trin to angive info om skole og arbejdsplads.
Facebook foreslår nu nogle personer med relaterede profildata. Klik på dem du kunne tænke dig som venner og klik derefter på Tilføj. Gør derefter det samme med det land (og by (hvis det virker)) du bor i. Nu har du måske allerede fundet op til flere mulige Facebook-venner!?
De mange menuer, muligheder og indstillinger....
Det vigtigste at lære på Facebook er:
- at udforske menuerne,
- at huske at sætte sin status,være ærlig og hensynsfuld,
- at more sig :-)
Hjem
Stedet hvor du følger med i hvad vennerne laver, siger, uploader, kommenterer osv. Det kan lyde snagende - og det er det! Nyd det - that's real life, i dag :-)
Det er også stedet, hvor du har en oversigt over invitationer og forslag fra dine venner. Husk at du ikke behøver at deltage i alt! Mange sender forslag til at prøve diverse programmer til alle deres venner - ikke altid lige høfligt...
Du har også en oversigt over de programmer du selv bruger, inkl. Facebooks faste. Fx programmet Grupper, som gør det muligt for dig at oprette og deltage i et hav af forskellige grupper. Du kan deltage i, og oprette, de grupper, som du har lyst til. I grupper kan du fx diskutere med dem, som du har et interessefællesskab med og emnerne er brede. Politiske tilhørsforhold, scor til kor - ja alt hvad hjertet begærer.
Prøv i denne omgang at søge på emner, der interesserer dig og join en af grupperne. Du kan naturligvis også prøve at oprette din egen og invitere venner til at deltage :-)
Profil
Her ligger dine profiloplysninger. Prøv at kigge mulighederne, gem og hop ud igen. Når du er igang med at lægge oplysninger ind om dig selv, hvad så med et billede af dig selv? Har du sådan et, så prøv at uploade det. Klik på Profile -> edit -> Picture.
Venner
Oversigt over dine venner med billede og status. Her finder du også en hurtig mobil-telefonbog, og du har mulighed for at finde flere venner, samt organisere dine venner i vennelister - prøv det.
Indbakke
Der er indbygget beskedsystem i Facebook, men det langt bedre at bruge dit almindelig mail-program, fx Gmail, som giver flere og bedre muligheder. Facebook-beskeder er nemme at sende, men ofte lidt irriterende for dem som modtager dem.
Jens Hansen
Dit navn menupunktet er den side, som folk kommer ind på, hvis de klikker på den.
Hvad de kan se afhænger af dine indstillinger.
Det er også her, at du kan organisere og bruge dine forskellige applikationer (programmer), her dine billeder og informationer ligger - altså din legeplads!
Indstillinger
Der er tre underpunkter - og de er vigtige!
Brug så ofte som muligt tid på at gennemgå indstillingsmulighederne - det er nemlig den måde, at du lærer noget hvor mange muligheder der gemmer sig i Facebook.
Søg
Er en meget hurtig tværgående søgefunktion til venner og programmer.
Applications (dine programmer)
Indgangen til programmer ligger fast til venstre nederst på siderne. Der er udviklet tusindvis af tredjeparts-programmer til Facebook, og for mange er disse programmer nærmest kernen af Facebook. Man kan gøre forskellige ting med programmerne og invitere sine venner til at prøve de samme programmer. Klik på 'f applikationer' -> 'Find flere'.
Prøv at tilføje et par af de mest populære programmer til din profil - fx Visual Bookshelf.
Du kan også få applications ved at blive inviteret af en af dine venner - og invitere dine venner til at prøve gode programmer du finder.
Notifikationer
Beskeder til dig om forskellige ting. Kig oppe i indstillinger for at se hvordan du kan regulere dem.
Chat
Facebook har indbygget chat-system, så du kan sætte din online-status til grøn, hvis du har lyst til at chatte lidt når du er på :-)
Reklamer
Under hver reklame er der en op og ned finger. Husk at klikke på nedfingeren under reklamer som du ikke gider se på. Du bliver bedt om at angive en årsag - gør det, og håb på, at Facebook efterhånden får bygget netop din reklameprofil rigtigt op.
Facebook - få andre med!
Har du venner eller bekendte, der endnu ikke er på Facebook - så hiv fat i dem og få dem på! Det er, uanset hvad, meget lærerigt at være på Facebook. En fælles Referenceramme for den kommende udvikling, og den slags er det vigtigt at have. Det er ikke en tidssluger - du bestemmer jo selv hvad du vil bruge tjenesten til!
Alternativer
Søger du en social tjeneste til professionel brug -- så prøv at kigge på tjenesten LinkedIn http://linkedin.com/ - det er nærmest en de facto tjeneste for professionelle, selvom tjenesten Plaxo http://plaxo.com/, som vi kigger på senere, for mange er bedre valg. Dermed ikke være sagt, at du ikke kan bruge Facebook som professionel social tjeneste, for det kan du bestemt godt.
Facebook - husk det er offentligt!
Facebook ejer i princippet alle data, som du indtaster eller uploader!,
så overvej altid hvilke oplysninger du har lyst til i værste fald at se offentliggjort andre steder på web, print etc. Risikoen er der altid - du bliver nødt til at leve godt med det...
Fremtiden?
Det kan være meget svært at forstå omfanget af en tjeneste som Facebook, og især hvor disse tjenester er om fx fem år. Facebook blev lanceret i 2004, og har i dag over 120 mio. aktive brugere iflg. egne tal. I Danmark er der iflg. http://trends.google.com/ cirka 300.000 daglige brugere, og der er over én million danske brugere i alt, svarende til næsten hver fjerde dansker!
Søger du nye venner/bekendtskaber/kæreste?
Facebook er helt fantastisk i forhold til at følge med i familiens og eksisterende venners liv og færden. Andre sociale netværkstjenester understøtter mere at finde nye venner og bekendtskaber. I næste uge skal vi kigge på netdating, som gør det nemt og sjovt at finde venner, interessebekendtskaber og kæreste. Det er et område i rivende udvikling af den simple grund, at det er smart!
Lokale arrangementer i din kommune?
Se oversigt her.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar