Bliv en h@j til nettet

  • Mød andre på nettet
  • Find værktøjer til billedbehandling
  • Opret dine egne dokumenter

Introduktion til kurset >>

Udnyt nettet bedre

  • Tal gratis i telefon
  • Find gamle skolekammerater
  • Lav din egen hjemmeside

Introduktion til kurset >>

Lær at bruge Google's værktøjer

  • Læs nyheder med Google Reader
  • Få overblik med Google kalender
  • Få en e-mail adresse med Gmail

Introduktion til kurset >>

Ting nr. 10: Last.fm - mere end bare en netradio

Logo Last.fmEr du interesseret i altid at få din yndlingsmusik lige ind i øregangen, når du er på nettet! En netradio der spiller præcis den musik, du selv foretrækker. Hvor du selv kan bestemme musikstilen og -genren.

Og tænk om din musikleverandør faktisk lærer lidt om din musiksmag og anbefaler dig andet musik, som matcher lige netop din smag? Med Last.fm kan du både lave dine egne radiokanaler og samtidig udvide dit musikkendskab indenfor din yndlingsmusik.

Kort sagt er netradio distribution af radioudsendelser via Internettet.

Hvad kan du bruge det til?
Last.fm er et godt eksempel på en rigtig web 2.0-tjeneste. Der er mange muligheder, du kan udforske. Med Last.fm kan du bl.a.:

- Downloade og installere et lille program som giver dig mulighed for meget let at oprette en netradio, som altid spiller din yndlingsmusik.
- Finde og udforske nye artister som lægger sig op ad den musikstil, du kan li’.
- Møde andre med samme musiksmag.

Last.fm er altså en nettjeneste, der kombinere musik med et socialt aspekt. Du kan nøjes med at lytte til din netradio – men du kan altså også vælge at socialisere og kommunikere med andre brugere og på den måde udvide din musikhorisont, når du fx udveksler anbefalinger.

Hver gang du afspiller musik, registrerer Last.fm din smag. Jo mere du spiller, jo bedre bliver Last.fm til at gætte, hvad du synes om. Andre med samme smag kan finde din profil og lytte til radio baseret på din personlige musiksmag. Og du kan i øvrigt finde ligesindede med samme musiksmag og lytte til deres yndlingsmusik.

Hvis du gerne vil læse mere
Læs mere på Last.fms hjælpeside. Siden er på engelsk.
Tip: Du kan få engelske sider maskinoversat på http://translate.google.com.
Se fx ovenstående side maskinoversat til dansk her.

Sådan kommer du i gang
Der findes forskellige måder, når du vil lytte til musik på Last.fm. Hvis du i første omgang vil undgå registrering og downloading af Last.fm-programmet, men bare vil lytte til en netradio, som spiller din musiksmag, skal du åbne en browser og taste Last.fm ind i adressefeltet.


- Herefter skal du klikke på Radio i menu-feltet i toppen af siden.
- Indtast din yndlingskunstner eller gruppe – fx Kim Larsen eller The Rolling Stones.
- Herefter starter netradioen med at spille musik med kunstnerne eller musik i samme genre.


Last.fm tilbyder i midlertidig flere både sjove og brugbare muligheder, hvis du registrerer dig som bruger ved at klikke på Sign Up-linket i højre hjørne.

Nu har du en profil på siden. Når du logger på fremover, vil Last.fm samle informationer om den musik, du lytter til. Ud fra disse data kan Last.fm organisere og anbefale musik til dig og andre brugere, til at lave unikke netradioer samt meget mere. Metoden kaldes ”scrobbling”.

Last.fm findes endnu ikke i en dansk version – men du kan skifte til en svensk version, hvis du har nemmere ved at læse dette end engelsk. Kig i højre hjørne og klik på linket ved siden af flaget.

Du kan også prøve at…
Hente (downloade) et lille program, en såkaldt klient, Last.fm har udviklet og tilbyder på hjemmesiden. Den gør proceduren med at lytte til en netradio lidt nemmere, fordi du ikke behøver logge på. Klienten opdaterer desuden automatisk dine musikoplysninger på din profil på Last.fm.

Hent den her.

Når du har hentet programmet, får du mulighed for at dele din musiksmag med andre brugere og opdage ny musik samt andre brugere med samme musiksmag.

Programmet er gratis.

Meget mere end bare en netradio
Last.fm er ikke kun en netradio, der lærer din smag at kende. Siden har en meget social vinkel. Du kan kigge på og lytte til andre brugeres playlister og blive inspireret ad den vej.

Du kan blive opdateret og holde dig orienteret, når det gælder koncerter og events, se videoer og følge med i den hotte musik under hitlister (Charts).

Få din egen Last.fm-netradio på din blog
Har du en blog, har du mulighed for at indsætte en netradio, en lille widget, der afspiller din yndlingsmusik. Når læserne på bloggen åbner din side, starter musikken.

- Åbn en browser og tast Last.fm ind i adressefeltet.
- Klik på Widgets nederst i højre hjørne.
- Vælg en Chart og klik på billedet med teksten: Show me the code.
- Kopier koden i den grå tekstboks ved at klikke i boksen – tryk Ctrl + c – eller få koden sendt til din mailadresse.
- Log dig på i Blogger og klik på Layout.
- Klik på Tilføj en Gadget.
- Tryk på + ud for den gadget, der hedder: HTML/JavaScript.
- Nu kan du kopiere koden ind i den nederste hvide boks ved at bruge Ctrl + v.
- Tryk Gem og åbn din blog for at se Last.fm-playeren på bloggen.

Vær opmærksom på…
I Terms of Use kan du læse mere om, hvordan Last.fm behandler de data, du leverer både via din færden og ageren på siden, men også via de data du oplyser, når du registrerer dig som bruger.

Bemærk at du hverken behøver at opgive e-mail-adresse eller andre personlige oplysninger for at benytte Last.fm.

Last.fm lægger desuden stor vægt på, at de aldrig sælger personfølsomme oplysninger, der kan gøre købere i stand til at identificere en specifik person.

Næste uges program: Bibliotekernes Netmusik & Netlydbog.dk – digitale tilbud fra biblioteket
Følg med i næste uge hvor du får mere at vide om de digitale tilbud fra biblioteket.
Bliv klogere på alt det sjove – helt lovligt!

Ingen kommentarer: