Bliv en h@j til nettet

  • Mød andre på nettet
  • Find værktøjer til billedbehandling
  • Opret dine egne dokumenter

Introduktion til kurset >>

Udnyt nettet bedre

  • Tal gratis i telefon
  • Find gamle skolekammerater
  • Lav din egen hjemmeside

Introduktion til kurset >>

Lær at bruge Google's værktøjer

  • Læs nyheder med Google Reader
  • Få overblik med Google kalender
  • Få en e-mail adresse med Gmail

Introduktion til kurset >>

Introduktion

Dit bibliotek har 23 ting til dig, der har lyst til at lære det nye Internet bedre at kende. Tilbuddet gælder for voksne borgere i Horsens, Randers, Viborg og Silkeborg kommuner.

Du kan få 22 gratis lektioner med spændende tilbud på internettet. Hertil kommer én lektion om sikkerhed på nettet, så du kan bevæge dig rundt på nettet så sikkert som muligt.

De 22 lektioner handler om det man også kalder sociale teknologier. Det er ting som YouTube, Facebook, Flickr, Wikipedia, Blogger og mange andre. Det er alt sammen steder hvor du har mulighed for selv at komme til orde og bidrage i form af tekst, billeder, film eller musik. Det er også steder hvor du kan finde andre med samme interesser som dig selv.

Fire temaer der udgør et samlet forløb
De 23 lektioner er samlet i et forløb som er delt op i fire temaer.
De fire temaer er:

  1. Google – herunder Google reader, kalender, docs, iGoogle og Blogger

  2. Billeder, video & lyd

  3. Sociale netværk

  4. Find din passion

Selvstudie eller fremmøde
Du kan vælge at følge hele forløbet eller dele af det. Den første lektion i hvert tema vil være en introduktion til temaet.

Du bestemmer også selv om du vil tage forløbet som selvstudie eller om du vil møde op på dit bibliotek og følge introduktionerne dér. Introduktionerne vil have form som en workshop, hvor du først får en kort gennemgang og derefter har mulighed for at prøve selv.

Der er ingen registreringspligt for at deltage i forløbet. Efter hver undervisningsgang vil vi bede dig om at udfylde et ganske kort spørgeskema. Besvarelsen er anonym.

Vil du vide mere
Du kan få mere at vide på bibliotekerne i Horsens, Randers, Viborg og Silkeborg.

1 kommentar:

Lasse Nørfeldt sagde ...

Synes det ser ud til at være et helt vild godt program! Jeg vil helt klart linke videre til denne side.